Litteraturleksikon

Hamartia

Hamartia Hamartia (ἁμαρτία): fejltrin, fejlslutning, fejlbarlighed, oprindelig: fejlskud (hamartein: at ramme ved siden af, at fejle). Bruges af de græske tragediedigtere ofte synonymt med ate (ἄτη), forblindelse. Hamartia er et nøglebegreb i Aristoteles’ teori om det tragiske plot og betegner den udløsende årsag til den tragiske omvending (peripeti) fra lykke til ulykke. Ifølge Aristoteles er […]

Log ind for at læse videre.

Skriv til redaktionen

Forfatter Christian Dahl

Et godt sted at læse videre

Dawe, R.D. (1968). “Some Reflections on Ate and Hamartia.” Harvard Studies in Classical Philology, 72, s. 89-123

Halliwell, Stephen (1986). Aristotle’s Poetics. London: Duckworth, kap. 7

Michael, Lurje (2004). “Das höllische Weben: Die ‘alten’ und ‘neuen’ Deutungen der Hamartia und die Handlung-stheorie des Aristoteles.” I: Die Suche nach der Schuld. Sophokles’ Oedipus Rex, Aristoteles’ Poetik und das Tragödienverständnis der Neuzeit. Berlin, De Gruyter, s. 278-386

Reference

Aristoteles (1992). Poetik. København: Hans Reitzels Forlag, kap. 13-15 (især 1453a7-22)

Aristoteles (2000). Etikken. København: Det Lille Forlag, kap. V.8