Eventyr

Eventyr Betegnelsen eventyr (af latin: adventura; ‘hændelse’, af advenire ‘ankomme, ske’) anvendes om fortællinger, der – sammen med karakteristiske kendetegn som stiliserede, flade karakterer, abstrakt tids- og stedsangivelse samt et enstrenget handlingsforløb – har et overnaturligt præg med fx drager og trolde og uden nødvendig overholdelse af naturlovene. Traditionelt skelner man mellem folkeeventyr og kunsteventyr. […]

Log ind for at læse videre.
Reference

Brostrøm, Torben (1987a). Danske digtere fortæller eventyr. En antologi. København: Gyldendal

Brostrøm, Torben (1987b). Folkeeventyrets moderne genbrug eller Hvad forfatteren gør. København: Gyldendal

Høgh, Carsten (1996). Eventyrleksikon. København: Rosinante

Klotz, Volker (2002). Das europäische Kunstmärchen. UTB. München: Wilhelm Fink Verlag

Kofod, Else Marie (1989). De vilde svaner og andre folkeeventyr. Sidestykker til syv af H.C. Andersens eventyr. Foreningen Folkeminders Skrifter bind 86. København: Forlaget Folkeminder

Lüthi, Max (1947/2005). Das europäische Volksmärchen. Tübingen: Narr Francke Verlag

Möller-Christensen, Ivy York (1988). Den danske eventyrtradition 1800-1870. Odense: Odense Universitetsforlag

Neuhaus, Stefan (2005). Märchen. UTB-Literaturwissenschaft. Tübingen: Narr Francke Verlag

Nyborg, Eigil (1962). Den indre linie i H.C. Andersens eventyr. København: Gyldendal

Olrik, Axel (1908). “Episke Love i Folkedigtningen”. I: Kristensen, Marius og Olrik, Axel (red.). Danske Studier. København: Det Schubotheske Forlag, s. 69-89

Pöge-Adler, Kathrin (2011). Märchenforschung. Theorien, Methoden, Interpretationen. Tübingen: Narr Francke Verlag

Todorov, Tzvetan (2007). Den fantastiske litteratur: En indføring. Efterskrift Jacob Bøggild. Aarhus: Forlaget Klim